Nye regler om medarbejderaktier vedtaget 26. april 2018.

Lovforslag om mere lempelig beskatning af aktieløn til en værdi af op til 20% af en årsløn blev vedtaget d. 26. april 2018. Loven har virkning for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgås d. 1. januar 2018 eller senere.

Generelt

Udgangspunktet er, at hvis et selskab tildeler aktier, køberetter eller tegningsretter til aktier til sine medarbejdere, bliver medarbejderne lønbeskattet med op til ca. 56% af fordelen, og arbejdsgiverselskabet har som udgangspunkt fradragsret for et tilsvarende beløb.

Generelt om Ligningslovens § 7P

Forud for lovændringen kunne en medarbejder, jf. Ligningslovens § 7P, modtage op til 10% af årslønnen i aktier, optioner og warrants med beskatning som aktieindkomst ved salg af aktierne (27% / 42% beskatning). Det vil sige, at der ikke er lønbeskatning på tildelingstidspunktet, vesting eller exercise; til gengæld mister selskabet fradragsretten for udgiften til aktielønsordningen.

Efter den netop vedtagne lov forhøjes grænsen fra 10% til 20% af årslønnen, hvis aktielønsordningen lever op til et særligt krav om, at mindst 80% af en kreds af selskabets medarbejdere får tilbud om at deltage på lige vilkår.

80%-grænsen

Kredsen af medarbejdere, som 80%-grænsen skal måles på, skal fastlægges efter almene kriterier.

Antallet af medarbejdere, som 80%-grænsen måles på, skal opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne mv. er åben for de ansatte.

Almene kriterier

Bestemmelsen om afgrænsning af medarbejdere efter almene kriterier minder om de tidligere regler om skattebegunstigede generelle medarbejderaktieordninger i den tidligere Ligningslovens § 7A. Praksis vedrørende disse ordninger kan bruges vejledende ift. hvilke kriterier, der må forventes at blive anset for at være almene. I tidligere praksis er det f.eks. godkendt, at medarbejdere kunne afskæres fra deltagelse efter følgende almene kriterier:

  • Medarbejdere med anciennitet under 3 år
  • Medarbejdere med en arbejdsuge under 8 timer
  • Ledere med andet incitamentsprogram i selskabet.

Det fremgår dog af lovbemærkningerne, at det ikke vil være muligt at undtage en gruppe af ansatte fra den foreslåede ordning med den begrundelse, at gruppen i forvejen er omfattet af et andet incitamentsprogram i selskabet, som beskattes efter 10%-grænsen i Ligningslovens § 7P.

Når en kreds af medarbejdere er fastsat efter almene kriterier, står det selskabet frit for at vælge hvilke 80% af de resterende medarbejdere, der skal have tilbud om at erhverve medarbejderaktier mv. efter 20%-grænsen.

Hvornår måles det, om 80%-kravet er opfyldt?

Antallet af ansatte i selskabet opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte.

Trods ordlyden af bestemmelsen fremgår det af lovbemærkningerne, at målingen skal ske på det tidspunkt, hvor aktielønsordningen tilbydes til medarbejderen, hvilket normalt vil sige på tildelingstidspunktet.

Der skal være lige vilkår

Det er et krav for at anvende 20%-grænsen, at mindst 80% af en kreds af ansatte får tilbudt aktieløn på lige vilkår.

Efter lovbemærkningerne skal dette tages meget bogstaveligt, f.eks. skal der være lige vilkår vedrørende:

  • Type af aktieløn
  • Tidspunkt for udnyttelse
  • Eventuelle performancebetingelser.

Herudover er det efter bemærkningerne et – højst overraskende – krav, at værdien af aktielønnen skal udgøre samme andel af årslønnen for alle de omfattede ansatte.

Forskellen på 10%- og 20%-grænserne

Den nuværende 10%-grænse fortsætter uændret og kan fortsat anvendes på individuelle aftaler.

20%-grænsen giver dog ikke mulighed for at tildele yderligere 20%. Dvs. man kan ikke samlet få mere end 20% af en årsløn beskattet efter Ligningslovens § 7P ved at kombinere 10%- og 20%-grænserne.

Hvis et selskab har flere ordninger eller tildelingstidspunkter, og dette medfører, at blot en medarbejder kommer over de 10% af en årsløn, så kan 20%-grænsen kun anvendes for denne medarbejder, hvis mindst 80% af en kreds af medarbejdere får tilbudt aktieløn på lige vilkår.

Hvornår skal aftalen indgås?

Det er et generelt krav for at anvende Ligningslovens § 7P, at aftalen om at anvende Ligningslovens § 7P indgås senest samtidig med indgåelsen af aftalen om tildeling af medarbejderaktier mv. Det er jf. lovbemærkningerne et krav, for at kunne få glæde af 20%-grænsen vedrørende aktier mv. tildelt i perioden mellem 1. januar 2018 og lovens vedtagelse, at der senest samtidig med tildelingen indgås en aftale om, at Ligningslovens § 7P skal anvendes på et antal aktier mv., som gælder op til 20% af en årsløn.

Hvem kan have særligt glæde af ordningen?

Ligningslovens § 7P er, hvis selskabets og medarbejdernes forhold ses under ét, en fordel for de fleste. Men hvis selskabet kan udnytte et fradrag, og medarbejderen betaler marginalskat af både løn og aktieindkomst, er besparelsen begrænset. Muligheden for at udskyde beskatningen til tidspunktet hvor aktierne sælges, kan dog have en værdi i sig selv.

En række selskaber har hidtil vurderet, at fordelen ved at anvende Ligningslovens § 7P ikke har stået mål med de administrative omkostninger forbundet med at implementere ordningen. Med en mulig fordobling af den maksimale tildeling, kan der være god grund til at genoverveje muligheden. Hos RevisionsCentrum mener vi dog fortsat, at det ikke er attraktivt for mindre selskaber hvor egenkapitalen ikke er høj. Det skyldes omkostningerne forbundet med implantation og administration af ordningen. Her kunne man i stedet overveje et reelt salg af aktier/anparter til medarbejderen/medarbejderne.

Den nye 20%-grænse gør det også mere attraktivt at tilbyde tildeling af medarbejderaktier mv. mod en reduktion af den kontante bruttoløn. Dette gælder særligt i selskaber, som har pligt til at betale lønsumsafgift, samt vækst- og iværksætterselskaber, som har behov for at strække likviditeten.

Herudover er Ligningslovens § 7P særligt attraktiv for selskaber, som ikke umiddelbart har mulighed for at anvende et fradrag, f.eks. start-ups, der har udsigt til at være underskudsgivende i en længere årrække.